Hver tredje generes af dårligt indeklima på arbejdspladsen ugentligt

2. december 2024
Næsten hver tredje af de ansatte i danske virksomheder oplever mindst én gang om ugen dårligt indeklima på deres arbejdsplads, viser ny undersøgelse. Blandt dem, der oplever dårligt indeklima, får fysiske gener som hovedpine og koncentrationsbesvær, som gør dem mindre effektive. For høj indetemperatur er blandt årsagerne – og i sidste ende skader det ikke blot medarbejderne, men også virksomhedernes produktivitet

Knap 30 pct. af danskerne er ugentligt udsat for dårligt indeklima på deres arbejdsplads, og 12 pct. af disse oplyser endda, at det sker dagligt. Sådan er den mest iøjnefaldende konklusion af en stor ny undersøgelse udført af analysebureauet Respons sommeren 2024 med svar fra over 3.000 mennesker i Danmark, Norge og Sverige for virksomheden GK.

- Undersøgelsen bekræfter endnu en gang, hvad vi faktisk godt vidste, siger Jørgen L. Christensen, der er adm. direktør hos teknikentreprenøren GK Danmark: Nemlig at danske virksomheder kan forbedre deres resultater betydeligt ved at sørge for et optimalt indeklima. Det giver større effektivitet på arbejdspladsen, mindre sygdom og større tilfredshed blandt medarbejderne, som man jo skal passe godt på i disse tider med fuld beskæftigelse.

Knap en fjerdedel (24 pct.) havde arbejde i bygninger med kontorer og butikker, mens 20 pct. er beskæftiget inden for sundheds- og undervisningssektoren.

Når indeklimaet er dårligt, oplever 28 pct. af de adspurgte danskere, at de får hovedpine, 32 pct. føler sig ’tunge i hovedet’, mens 10 pct. føler sig svimle. Hele 45 pct. af de adspurgte danskere svarer, at de med dårligt indeklima bliver mindre produktive. Desuden nævner 30 pct., at de kommer i dårligt humør.
Påvirker trivsel og produktivitet
Det er bekymrende, at så mange medarbejdere oplever gener på grund af dårligt indeklima. Det er afgørende, at virksomheder prioriterer god ventilation og korrekt temperaturstyring for at sikre et sundt og produktivt arbejdsmiljø, understreger Charlotte Breinholt.

Undersøgelsen viser, at dårlig ventilation og forkert indetemperatur er hovedårsagerne til det dårlige indeklima. 39 pct. af de adspurgte mener, at det skyldes manglende eller utilstrækkelig ventilation, mens 29 pct. anser høj indetemperatur som årsag til et dårligt indeklima.

- Det er bekymrende, at så mange medarbejdere oplever gener på grund af dårligt indeklima. Det er afgørende, at virksomheder prioriterer god ventilation og korrekt temperaturstyring for at sikre et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Samtidig er det interessant at se, at det også kan blive for varmt, og mere end hver tredje dansker er udfordret af for høj indetemperatur. Det vidner om, hvor vigtigt det er at finde en balance i indeklimaet for at undgå både kulde og varme gener, fremhæver formand Charlotte Breinholt fra foreningen ArbejdsmiljøNET, der repræsenterer 200 arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark.

Når indeklimaet er dårligt, oplever 28 pct. af de adspurgte danskere, at de får hovedpine, 32 pct. føler sig ’tunge i hovedet’, mens 10 pct. føler sig svimle. Hele 45 pct. af de adspurgte danskere svarer, at de med dårligt indeklima bliver mindre produktive. Desuden nævner 30 pct., at de kommer i dårligt humør.

 

- At så mange oplever fysisk ubehag som hovedpine og svimmelhed på grund af dårligt indeklima er alarmerende. Det faktum, at næsten halvdelen bliver mindre produktive, og at en betydelig andel endda får dårligt humør, understreger behovet for at tage indeklimaudfordringerne alvorligt, understreger Charlotte Breinholt.



Mindre energi ved kulde

Undersøgelsen bekræfter endnu en gang, hvad vi faktisk godt vidste. Nemlig at danske virksomheder kan forbedre deres resultater betydeligt ved at sørge for et optimalt indeklima. Det giver større effektivitet på arbejdspladsen, mindre sygdom og større tilfredshed blandt medarbejderne, som man jo skal passe godt på i disse tider med fuld beskæftigelse, siger adm. direktør Jørgen L. Christensen fra GK Danmark A/S, der har fået udført undersøgelsen.

I 2022-23, da el- og andre energipriser steg kraftigt, var problemet nærmest omvendt. Her oplevede 55 pct. af danskerne, at de fik mindre energi og følte sig mere trætte, når temperaturen på deres arbejdsplads blev sænket. Heldigvis er temperaturen nu hævet på ny i samme omfang, efter at el-prisen er faldet. Arbejdstilsynet anbefaler, at den optimale indendørstemperatur ved normale arbejdsforhold skal ligge mellem 20 og 22 grader. Kun i ganske særlige tilfælde må den komme under 18 eller overstige 25 grader.

- Når dårligt indeklima er et så udbredt problem for de ansatte og deres effektivitet på arbejdet, kan det i mange tilfælde være en god idé for virksomhederne at investere i bedre indeklima for at opnå øget produktivitet på den lette måde, konkluderer adm. direktør hos GK Danmark Jørgen L. Christensen.

 

 

Læs også:

Kvinne og godt inneklima
Godt indeklima øger trivsel og produktivitet
Læs mere
Grøn historie på hjul: GK tager nye elbiler i brug
Læs mere