
Kontaktperson
Computerskærme står i dvale, ventilationen kører, og lyset står tændt. Danske virksomheder har mulighed for at opnå store energibesparelser ved at optimere deres lukkevaner, når sidste mand forlader arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet Respons udarbejdet på vegne af den nordiske teknikentreprenør GK Gruppen.

– Undersøgelsen viser med al tydelighed, at vi har en stor opgave i Danmark med at ændre en dyr kultur på arbejdspladserne. Mange virksomheder kan opnå betydelige besparelser ved at reducere energispildet efter fyraften. Samtidig kan man tage et vigtigt skridt i retning af en grønnere drift. Og i disse tider, hvor den grønne omstilling er en afgørende faktor hos de fleste virksomheder, er det galimatias ikke at plukke de lavest hængende frugter og lukke arbejdspladsen ordentligt ned, fortæller adm. direktør hos GK Danmark, Jørgen L. Christensen.
Energityvene er dyre
Undersøgelsen viser, at 50 pct. af medarbejderne på danske virksomheder ikke slukker for deres pc-skærme efter arbejdstid, mens 46 pct. lader lyset stå tændt, og hele 41 pct. lader ventilationen fortsætte med at køre, selv når arbejdspladsen er tom.
– Det har en række negative konsekvenser ikke at lukke ordentligt ned inden fyraften. Udover at det naturligvis er dyrt at lade energien gå til spilde, slider det også unødvendigt på computerudstyr og ventilationen at lade det køre i døgndrift. De mekaniske dele bliver nedslidte langt hurtigere, som koster i vedligehold, forklarer Jørgen L. Christensen og tilføjer:
– Derudover kan det medføre et dårligere indeklima. Overventilering uden for arbejdstid kan nemlig føre til, at luftfugtigheden mindskes med et tørt miljø til følge, som kan skabe et dårlige indeklima og samtidig være skadeligt for møbler og elektroniske udstyr.
Undersøgelsen viser, hvor essentielt et godt indeklima på arbejdspladsen er - både for medarbejdernes trivsel, men også for virksomhedens bundlinje, da dårligt indeklima koster i forhold til effektiviteten. Derfor bør indeklimaet være et lige så stort fokuspunkt for arbejdsgiverne, fordi der er meget at hente her i forhold til trivsel, koncentration og effektivitet, understreger Jørgen L. Christensen.
Hos det danske selskab i den europæiske koncern Azets, der bistår virksomheder med løn, regnskab og HR, genkender man problematikken. De har opnået positive resultater efter indførelsen af flere tiltag til at reducere energispild. Udover at have et eksternt datacenter, der får langt størstedelen af deres strøm fra havenergi og prioritering af leverandører, der tilbyder grøn strøm, har de implementeret frikøling i serverrummet, som tillader udnyttelsen af den kølige luft, der er i Danmark i stedet for at anvende energi til konventionel køling.
– Systemet er en stor energibesparelse, da det kun suppleres med konventionel køling, når udendørstemperaturen bliver for høj. Når frikøling kører alene, bruger vi op til 20-25 pct. mindre strøm i serverrummet sammenlignet med den traditionelle aircondition, fremhæver IT-manager Lars Munk-Bierre fra Azets og fortsætter:
– Vi har også automatiseret strømslukning for skærme og docks ved alarmaktivering, så enhederne ikke trækker strøm om natten, som giver en ekstra besparelse på omkring 5-6 pct. Samlet har tiltagene reduceret vores energiforbrug betydeligt, men vi ser stadig potentiale for yderligere forbedringer.
Mere fokus på indeklimaet
Mange virksomheder ved godt, at de har udfordringer med et for højt energiforbrug. Ifølge undersøgelsen er 46 pct. af de adspurgte respondenter allerede bevidste om behovet for at reducere deres energiforbrug, mens det til sammenligning kun er 39 pct., der har fokus på at sikre et godt indeklima på arbejdspladsen. Det ærgrer Jørgen L. Christensen:
– Undersøgelsen viser, hvor essentielt et godt indeklima på arbejdspladsen er - både for medarbejdernes trivsel, men også for virksomhedens bundlinje, da dårligt indeklima koster i forhold til effektiviteten. Derfor bør indeklimaet være et lige så stort fokuspunkt for arbejdsgiverne, fordi der er meget at hente her i forhold til trivsel, koncentration og effektivitet, slutter han.
5 tips til bedre indeklima på arbejdspladsen
1. Medarbejderne koncentrerer sig bedst, når indetemperaturen er mellem 20 og 24 grader. Et termometer hjælper dig med at holde overblikket. Brug vinduer og udluftningsåbninger til at regulere indetemperaturen, hvis arbejdspladsen mangler et godt ventilationssystem.
2. Forskning viser, at god luftkvalitet har indflydelse på ydeevnen. CO2 er en god luftkvalitetsindikator og nem at måle. Hvis værdierne overstiger 1000 PPM, skal man forlade rummet og ventilere godt.
3. Fugt og kondens på vinduer og vægge om vinteren indikerer risikoen for fugt og rådneskader. Sørg for at fjerne fugttilskud og luft lidt ekstra, hvor der er mistanke om høj luftfugtighed.
4. Ved at gennemføre regelmæssige undersøgelser blandt medarbejderne kan ledelsen få vigtig indsigt i indeklimaforhold og lave bedre og mere indsigtsbaserede tiltag.
5. Service og vedligeholdelse er nøglen til velfungerende og effektive ventilationssystemer. For at sikre, at faciliteterne fungerer korrekt, bør der udføres regelmæssig service.
Læs også:
