Kontaktpersoner
GK har høje bæredygtighedsambitioner, og bæredygtighed står centralt i koncernstrategien. Alle dele af organisationen i det skandinaviske selskab er engageret og involveret i arbejdet med at skabe en bæredygtig fremtid, hvad enten det gælder GK's egen virksomhed eller indsatsen for kunderne. Karina Nilsen får som ny bæredygtighedsansvarlig i GK et overordnet ansvar for at koordinere og understøtte dette arbejde på tværs af koncernens virksomhed i Norge, Sverige og Danmark.
— At GK er et værdidrevet og familieejet selskab, giver os et godt udgangspunkt for omstillingen, der kræves i vores branche. Men vi skal øge omstillingstakten yderligere, hvis vi skal lykkes med at gennemføre de nødvendige ændringer hurtigt nok til at gøre en forskel i forhold til 1,5-gradersmålet, siger den nye bæredygtighedsansvarlige Karina Nilsen.
Karina kommer fra rollen som partner og leder for bæredygtighedsrapportering i Corporate Communications AS og har tidligere arbejdet i industri- og energisatsningen hos Hill+Knowlton. Efter at have arbejdet med rapportering, strategiudvikling og kommunikation inden for bæredygtighed og ESG ser hun frem til at arbejde mere konkret med at implementere strategien hos GK. Hun er uddannet MSc i industriel økologi fra NTNU med speciale i miljøledelse og miljøpolitik og har en bachelorgrad i statsvidenskab fra NTNU.
— Jeg har glædet mig rigtig meget til at få Karina om bord som en del af Team GK. Hun har en interessant og relevant baggrund og erfaring, der passer perfekt til denne rolle og vil bidrage til at bringe os videre på den spændende bæredygtighedsrejse, vi er på, siger Guro Steine, koncerndirektør for kommunikation og bæredygtighed i GK.
Læs også:
GKs års- og bæredygtighedsrapport 2021: Vi baner vej for rentabel og bæredygtig vækst
Læs mere— GK har sat sig ambitiøse mål og bevist, at selskabet er villig til at beslutte de strategiske tiltag, der skal til for at nå målene. Det er et motiverende udgangspunkt for en bæredygtighedsansvarlig at arbejde med. Jeg søgte til GK, både fordi selskabet kan være med at gøre en forskel, og fordi de konkrete arbejdsopgaver knyttet til klima og cirkulær økonomi er noget, jeg brænder for og ønsker at arbejde mere med, siger Karina Nilsen.
Stillingen som bæredygtighedsansvarlig i GK er en nyoprettet stilling, der refererer til koncerndirektør for kommunikation og bæredygtighed, Guro Steine. Nilsen tiltrådte stillingen den 2. maj 2022.